10 online værktøjer der kan rykke din forretning

Af Jacob Søgaard Andersen – SEO specialist hos Jonas Wojcik – Digital rådgivning

For at du kan få succes med din forretning, er det essentielt at være tilstede online. Til at efterkomme dette, er der udviklet et hav af forskellige værktøjer, som hver især kan hjælpe til at være tilgængelig online. For at overskueliggøre de mange forskellige værktøjer, har vi valgt at udpensle 10 værktøjer, som er fordelagtige at benytte sig af til en overkommelig pris. De udvalgte værktøjer er inden for 10 forskellige kategorier. En kombination af disse, vil give et godt grundlæggende fundament for din online forretning.

CMS-system

For at være synlig online, er det essentielt med en hjemmeside/webshop. Til dette skal der bruges et CMS-system. Hertil kan WordPress anvendes. WordPress har i 2020 en markedsandel på 37,6% på CMS-markedet, og er derfor også den mest anvendte platform. WordPress er et gratis open source produkt, hvor du kun betaler for oprettelse og vedligeholdelse af domæne. I WordPress findes der et hav af værktøjer, som kan hjælpe med at oprette en god funderende hjemmeside.
Er du en større virksomhed, som har mere end 100 produkter til salg, bør du overveje et andet CMS-system, der kan trække mere kapacitet. WordPress blev i tidernes morgen oprettet som en blogger-platform, hvorfor systemet har sine begrænsninger. WordPress er det oplagte værktøj til nystartede virksomheder, som skal i gang med at sælge produkter online. Vil du gerne sikre sig et godt og brugervenligt website, kan du læse mere lige her.

CRM system

Når du har styr på din hjemmeside/webshop, er det en oplagt mulighed at have et CRM-system. Et CRM-system gør det muligt at få et indblik i relationerne og transaktionerne fra dine kunder. Det er med andre ord et IT-system, hvor du kan samle informationerne via en specifik platform. Et hyppigt brugt CRM-system er Salesforce, hvor det er muligt samle mængden af data i systemet.
Med Salesforce kan du bruge funktioner til at administrere relationer med kundeemner og kunder, samt samarbejde og deltage sammen med kollegaer og partnere, hvor det er muligt at gemme alt data sikkert i skyen. Du bør kun overveje et CRM-system, hvis du er en virksomhed i en hvis størrelse, der har en stor mængde data, der skal lagres et sikkert sted, hvor der ligeledes også er kapacitet til det. Et system som Salesforces kan være tungt i budgettet, og derfor anbefaler vi ikke systemet til en startup virksomhed.

Marketing automation

For at håndtere nogle af dagligdagens opgaver på en nemmere måde, kan du med fordel benytte dig af marketing automation. Det mest anvendte værktøj til dette er Hubspot, som gør det muligt at automatisere dine markedsføringsaktiviteter. Hubspot er med andre ord den førende indbound marketing og marketing automation platform. Ved benyttelse af Hubspot får du rådighed over mere eller mindre alle de værktøjer, der er nødvendige for at drive en komplet markedsføringsafdeling.
Hubspot kan sørge for enkelte af din markedsføringsindsatser som f.eks. E-mail marketing. Værktøjet får dog for alvor først sin værdi, når du begynder at kæde aktiviteterne sammen på tværs. Hvis du er en mindre virksomhed med et begrænset antal medarbejdere, er Hubspot all-in-one løsningen, der samler alle aktiviteter, du benytter dig af i den daglige drift.

Social media annoncering

For at tiltrække trafik til din hjemmeside eller blot øge din kendskabsgrad online er det oplagt at markedsføre dit brand på de sociale medier. Til dette er værktøjet Facebook Business Manager brugbart, da du gennem værktøjet kan skræddersy annoncer ud fra brugernes adfærd og interesser. Med Facebook annoncering kan du relativt præcist målrette dine budskaber til netop den type målgruppe, du ønsker at ramme.
Der er mange forskellige måder at annoncere på, og den ene form for annoncering er delvis afhængig af de andre former. Gennem Facebook annoncering starter du en kunderejse, hvor du løbende holder de potentielle kunder varme med retargeting. Alt i alt er det en effektiv måde at markedsføre dit brand på, hvor du har mulighed for at ramme en stor mængde brugere med et overkommeligt budget. Ønsker du at læse mere om annoncering kan du gøre det her.

Datadreven analyseværktøj

Det er et MUST at anvende Google Analytics for at blive klogere på dine brugere og deres færden på din hjemmeside. Gennem Google Analytics kan du blandt andet få indsigt i, hvordan brugerne tilgår dit website. Du får også indsigt i, hvordan brugernes færden er inde på selve hjemmesiden. Den indsamlede data tager udgangspunkt i besøgende med en Gmail konto, og derfor skal dataene tages med forbehold. Ydermere vil data fra Safari besøgende kun blive lageret i 7 dage, da det er blevet en del af Safaris datapolitik.
Google Analytics er bygget op omkring standardrapporter, hvorfor du med fordel kan opsætte dine egne skræddersyede rapporter for at blive endnu klogere på dine brugeres færden på hjemmesiden. I Google Analytics kan du se hvilke af dine markedsføringskanaler, der performer bedst, men omvendt også de kanaler der performer mindre godt. Google Analytics er et genialt værktøj at arbejde med, hvis du forstår at bruge det på den rigtige måde.

A/B test værktøjer

For at optimere din hjemmeside/webshop, bør du overveje at anvende A/B test værktøj. Det mest benyttede værktøj på markedet er Visual Website optimizer, som bliver benyttet af mange store virksomheder verden over. Med værktøjet kan du teste mellem forskellige farver og placering af knapper på hjemmesiden, så du bliver klogere på, hvordan du vil kunne optimere din hjemmeside.

Nogle hyppigt anvendte tilgangsmåder er f.eks. CTA-knapper. Det kunne være E-mail sign up eller en ”læg i kurv” knap. Hvis du med en bestemt størrelse, farve eller placering af knap kan fordoble antal køb eller antal sign-ups, er der virkelig meget at hente i dette værktøj. Værktøjet er dog ikke gratis, hvorfor mindre virksomheder kan overveje Googles gratis og ringere version af et lignende produkt.

URL shortener

Det kan være vanskeligt at anvende en lang URL i dine links, hvis du også ønsker at indsætte en sporingskode i dit link. For at begrænse længden af dine links, bør du gøre brug af en URL shortener. Til at eksekvere netop dette, kan du blandt andet gøre bruge af Bitly. Fordelene ved at forkorte links er, at de bliver mere brugervenlige at dele ud af.
Endvidere får du også budskabet til at fremstå tydeligere, fremfor hvis URL’en indeholdt en masse tegn og symboler, som ikke er forståelige. Det vigtigste element er, at det er muligt at få statistik og data ud af de respektive URL’er. Gennem Bitly kan du blandt andet se, hvilke sites og hvorfra i verden linket generer trafik.

E-mail marketing

E-mail marketing er en effektiv måde at ramme dine kunder på online. Et af de mest benyttede systemer er MailChimp, hvilket vi også vil anbefale, at din virksomhed benytter. MailChimp er et gratis mailsystem, og det er nemt at komme i gang med e-mailmarkedsføring. Med værktøjet kan du oprette enkelte kampagner eller sågar opsætte specifikke flows. For at værktøjet giver værdi, kræver det, at du får indsamlet abonnenter, som kan modtage dine mails.

Du kan oprette et velkomstflow til nye abonnenter, hvor abonnenterne indledende modtager en velkomstmail. Efterfølgende modtager abonnenterne løbende forskellige mails, alt efter hvordan du vælger at opsætte det. Til at anskaffe abonnenter i kartoteket, kan du gøre brug af en lead-ads kampagne på Facebook eller opsætte en pop-up på din hjemmeside.

SEO-værktøjer

For at opnå gode placeringer i søgemaskinerne, bør du have fokus på at SEO-optimere din hjemmeside. Til dette er KeywordPlanner et godt værktøj, hvor du kan få inspiration til søgeord til dit SEO-arbejde. Ved at indtaste søgeord du allerede benytter dig af, kan KeywordPlanner ud fra dem, genere nye søgeord som på den ene eller anden måde relaterer sig til dine søgeord.
Det er muligt at downloade resultatet ned som et excel-ark, hvor der sorteres og frasorteres i de forskellige ord. Det er vigtigt at fravælge søgeord, som ikke har relevans, og som du ikke ønsker at blive fundet på. Google giver dig informationer omkring antal månedlige søgninger, som desværre ikke er så præcise, da de spænder fra et relativt stort interval. Hvis du gerne vil blive klogere på et specifikt søgeords antal månedlige søgninger, kan du med fordel benytte dig af værktøjet Searchvolume.io

Billedredigering

For at dine brugere finder din virksomhed attraktiv, er det vigtigt at lave flot visuelt indhold. Nogle sjuskede billeder på hjemmesiden kan være med til at begrænse troværdigheden. Værktøjet Canva kan anbefales til at lave visuelt indhold. I Canva kan du gratis udvikle og redigere billeder og designs. Du finder et hav af skabeloner, som du kan bruge som inspiration til dine egne designs.
Det er ydermere også nemt at dele arbejdet med dine kollegaer, som gør det brugervenligt og overskueligt at arbejde med som virksomhed. Enkelte filtre, fonte og billeder koster et symbolsk beløb på 1$. Alt i alt er værktøjet godt til at optimere dine produktbilleder, billeder til annoncering og generelt alt grafisk arbejde.

Disse 10 værktøjer kan hver især bidrage til, at din forretning rykker sig den rigtige vej. Der findes et hav af alternative værktøjer, som kan være lige så gode. De udvalgte værktøjer er nogen vi personligt har haft gode erfaringer med, og derfor også vælger at anbefale til jer.